Velkommen her?

Velkommen Her?

Hver større gruppe af arbejdsimmigranter, der er kommet til Danmark er kommet i en specifik historisk situation. Mangel på arbejdskraft i enkelte sektorer, store anlægsarbejder eller lignende har gennem historien medført perioder med import af arbejdskraft.

Den tid, indvandringen foregik i, den politiske og økonomiske situation både i Danmark og i deres hjemland, det arbejde, immigranterne skulle udføre, og meget andet var betydende for de forhold, de blev modtaget med.

Alligevel afslører de konkrete historier en række fælles emner i forbindelse med hvilke udfordringer, der påvirker den måde, immigranterne modtages og træder ind i Danmark under. Det er ligheder og forskelle i disse fælles emner, projektet Velkommen Her? undersøger.

Hollændere, polakker og fremmedarbejdere…

Projektet tager udgangspunkt i tre specifikke tilfælde af arbejdsimmigration fordelt på 500 års danmarkshistorie. I 1521 blev en gruppe hollandske bønder inviteret til Amager for at bosætte sig der. Mellem 1892 og 1929 udførte polske landarbejdere sæsonarbejde i de danske roemarker, og i 1960erne og 70erne kom fremmedarbejdere til Danmark fra lande som Tyrkiet og Jugoslavien for at arbejde som ufaglært arbejdskraft i industrien.

Disse tre nedslag i historien er på mange måder forskellige. Fælles er dog, at det er tre tilfælde af arbejdskraft, der blev rekrutteret til Danmark, fordi der var et ønske om dette enten politisk eller økonomisk. Fælles er også, at indvandringen forårsagede et kulturmøde og satte gang i en integrationsproces, der bl.a. blev påvirket af de forhold, immigranterne fik, de skikke de holdt fast i osv.

Projektets formål er at sætte fokus på de integrationsprocesser, der sker i forbindelse med arbejdsmigration – både bevidste og ubevidste – ikke bare i fortiden men med henblik på at kunne kvalificere nutidens debat om immigration ved at pege på konsekvenser af praktiske beslutninger m.m.

500 års danmarkshistorie

At de tre eksempler spænder over 500 års historie giver mulighed for at følge integrationsprocessen gennem tid og gøre den relevant også i nutiden. I dag er der ofte debat om 2. og 3. generations indvandrere, og der er i dag mere end 60.000 personer i Danmark med oprindelse i Tyrkiet, der bl.a. er kommet som fremmedarbejdere eller er efterkommere efter fremmedarbejdere. Det gør historien om fremmedarbejdere meget nærværende i nutiden.

Den polske indvandring er et eksempel på en tidlig og velafgrænset bølge af arbejdskraftindvandring – styret ikke af staten men af arbejdsgiverne. Samtidig er forløbet på mange måder parallelt med den senere indvandring af fremmedarbejdere bl.a. i lovgivning omkring arbejdsforhold o.lign. Den hollandske indvandring giver mulighed for at undersøge et integrationsforløb efter ca. 19 generation.

Samarbejde

Projektet er gennemført som et samarbejde mellem Immigrantmuseet og på den ene side Museum Amager og Dragør Lokalarkiv, der har bidraget med viden om den hollandske indvandring og integrationshistorie, og på den anden side Museum Lolland-Falster, der har behandlet den polske indvandring, der centrerede sig især om Lolland og Falster.

Immigrantmuseet har undersøgt indvandringen af fremmedarbejdere, der fortrinsvis har foregået til de større byområder. Derudover har forfatter m.v. Ole Hammer gennemført en række interviews med fremmedarbejdere til brug for projektet, der fortæller dele af deres egen historie som arbejdsimmigrant.

Til sammen giver de tre historier et bud på, hvilke konkrete udfordringer arbejdsmigration i et samfund som det danske byder på, og hvordan man har løst dem gennem tiden. Kort sagt undersøger projektet to spørgsmål: Hvordan har vi i Danmark budt rekrutterede arbejdsimmigranter velkommen? Og hvordan laver man egentlig en dansker?