Mange polakker havde egne husaltre, hvor den katolske præst kom og udførte kirkelige handlinger som skrifte og nadver.
Foto: Museum Lolland-Falster.
Religion i dagligdagen
Religion medfører ofte helt konkrete, faste leveregler for den enkelte udøver. Sådanne regler påvirker ofte integrationsforløbet ikke mindst i forhold til de nære omgivelser.
De hollandske bønder fik overdraget ejendomsretten til Store Magleby kirke, hvor de holdt gudstjeneste først på hollandsk og senere på plattysk. Først i 1735 blev der ansat en dansktalende hjælpepræst, sådan at der kunne holdes gudstjenester på både dansk og tysk.
Det talte sprog i kirken gav konflikter med hollænderbøndernes danske naboer, idet danskerne i Dragør også tilhørte Store Magleby sogn dog uden at have ejendomsret til kirken. Problemet var, at en del af menigheden i 200 år ikke forstod gudstjenesten.
Hollændernes privilegerede position gjorde imidlertid, at der trods gentagne klager ikke blev grebet ind fra kongens side. I 1811 blev den sidste tyske prædiken holdt i kirken. Der var tilsyneladende ikke længere brug for de tyske prædikener.
Nye kirker
For de polske landarbejdere betød udøvelsen af religionen meget, og derfor blev der bl.a. fra arbejdsgivernes side gjort en del for at den katolske kirke kunne betjene de mange sæsonmedlemmer.
En del polakker blev ved hvervningen lovet, at der fandtes en kirke inden gåafstand fra deres indkvartering. I praksis var dette naturligvis problematisk. Derfor havde mange polakkaserner husaltre, hvor præsten kunne forrette kirkelige handlinger, når han kom cyklende rundt til kasernerne. Omkring 1900 blev der bygget tre katolske kirker på Lolland-Falster – en i Nykøbing F, en i Maribo og en i Nakskov. Bygget blev bl.a. støttet af sukkerfabrikkerne, dvs. af arbejdsgiverne.
Den synlige kirke
Polakkernes religion var meget synlig i lokalområdet alene i kraft af de mange katolikker, der var samlet. Katolske optog gennem byen på Polens nationaldag og udendørs messer var nogle af de syn lokalbefolkningen bl.a. i Maribo kunne se om sommeren. De lokale kirker blev desuden lånt ud til afholdelse af katolske messer, indtil de nye kirker stod færdige.
Også i den praktiske hverdag spillede religionen en rolle. Ifølge loven om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, Polakloven, skulle den polske arbejdskraft have fri på katolske helligdage, og i standardkontrakten, der blev udarbejdet efter vedtagelse af loven, er opremset de i alt 7 ekstra fridage.
Der var således ikke noget modsætningsforhold mellem de to kirkekulturer, sandsynligvis fordi den katolske kirke var organiseret i Danmark og havde en lang historie bag sig.
Med til historien hører, at den eksisterende katolske kirke var bekymret for, at kirken skulle blive for polsk, og derfor blev der kun nødtvungent ansat polske præster til de polske arbejdsimmigranter.
Fridage og tidebønner
I modsætning til de polske katolikker, der fik fri på katolske helligedage, er det et stadigt omdebatteret emne, hvorvidt muslimer kunne og kan få fri på muslimske helligdage. Debatten i 1970erne viser, at en række virksomheder gav fri, hvis den enkelte bad om det i god tid, mens andre nægtede at afvige fra arbejdsrytmen.
Med til debatten hørte også indretning af bederum til de daglige tidebønner og tilladelse til at bruge pauser på at bede. I det hele taget var der flere kulturelle sammenstød mellem de muslimske fremmedarbejdere og dansk kultur end det var tilfældet for de polske katolikker.
Halal
Et andet problem var de muslimske spiseregler. Da der ikke eksisterede en halal-slagter i Danmark ført omkring 1980 var det for mange muslimer et problem at spise kød, ikke mindst fordi danske slagtere hakkede okse- og svinekød på samme maskine.
En anden modsætning var forbuddet mod at drikke alkohol. I dansk kultur indgår alkohol i sociale sammenhænge, og derfor blev det muslimske forbud af nogle betragtet som en hæmsko for kulturmødet.
De tre undersøgte integrationsforløb viser, at det i praksis ikke forekom vanskeligt for hverken de hollandske eller de polske immigranter at udøve deres religion, mens de muslimske fremmedarbejdere havde flere udfordringer. Blandt andet viser forholdet til helligdage en stramning i debatten fra de polske katolikker til de muslimske arbejdere.