Den katolske kirke byggede med støtte fra De danske Sukkerfabrikker 3 kirker på Lolland-Falster fra 1897 til 1916. Her er det Hellig Kors kirken i Nykøbing F i 1916.
Foto: Museum Lolland-Falster.
Religiøs sameksistens
Religion er en vigtig del af den kulturelle arv, migranter bringer med sig over landegrænser. Derfor er integrationen af religiøs praksis også en vigtig del af et integrationsforløb.
Da de første hollændere kom til Amager tilhørte såvel hollændere som danskere den kristne katolske kirke. Efter reformationen i Danmark blev hollænderne i privilegierne af 1547 pålagt at bekende sig til den luthersk-evangilske tro, ligesom resten af Danmark.
Det var kun 11 år siden, at den danske konge havde brudt med den magtfulde katolske kirke, og derfor var kravet om kirkeretning et spørgsmål om at konsolidere en ny dansk enhedskirke.
Efter den hollandske reformation i 1566, kom Nederlandene til at tilhøre den reformerte kirkeretning. Det betød bl.a., at der ikke kunne hentes hollandsk-talende præster fra Nederlandene. I stedet blev der ansat tysktalende præster fra Slesvig og Holsten.
Den katolske kirke i Danmark
De polske landarbejdere, der kom til Danmark i perioden fra 1892 til 1929, var katolikker med en stærk tilknytning til deres religion. Den katolske kirke i Danmark var i slutningen af 1800-tallet meget lille, og derfor betød tilgangen af tusinder af troende katolikker en stor vækst i menigheden især fordi de kom til områder, der ikke tidligere havde haft store katolske menigheder. For eksempel havde der kun været enkelte katolikker på Lolland-Falster forud for den polske indvandring.
Da der var tale om en i forvejen eksisterende trosretning i Danmark, og da de polske landarbejdere i høj grad var ønsket af arbejdsgiverne, var der ikke umiddelbart nogen modstand mod, at polakkerne var religiøst forskellige fra danskerne.
Den katolske kirke spillede igennem det meste af perioden en meget aktiv politisk rolle som forhandler mellem de danske arbejdsgivere og først de galiciske og senere de polske myndigheder. Det var katolske præster, der var med til starte debatten om polakkernes arbejdsforhold i Folketinget ved at bringe en sag om mishandling af to arbejdere til et socialdemokratisk folketingsmedlem.
Det var ligeledes den katolske kirke, der aktivt hvervede arbejdere i flygtningelejrene under første verdenskrig. I 1928 blev den katolske kirke dog bedt om ikke længere at tage del i rekrutteringen pga. sager om, at arbejdet blev fordelt alt efter den enkeltes økonomiske bidrag til kirken.
En ny religion
Til forskel fra både hollænderne og polakkerne, der begge medbragte en religion, der i forvejen eksisterede i Danmark, så kom størstedelen af fremmedarbejderne med en anden religion, nemlig Islam. De havde således ikke en etableret kirke i Danmark til at facilitere kontakten mellem kulturerne.
Islam er en lovreligion, der opstiller en række fysiske regler for hverdagen – bl.a. daglige bønner, spiseregler osv. Det virkede fremmed i et samfund som det danske i 1960erne og 70erne, hvor religion ikke spillede en tydelig offentlig rolle i dagligdagen.
Derfor bliver en lang række af de enkelte forskelle mellem islamiske og kristne kulturer debatteret – også i helt konkret form. For eksempel har det taget mere end 40 års debat at få bygget en moske i Danmark. Den religiøse sameksistens for fremmedarbejderne har med andre ord været vanskeligere end det var tilfældet for de tidligere integrationshistorier.