På midlertidigt ophold

Foto : Uwe Bødevadt. 1970erne.
Fremmedarbejderne fik i 1970erne arbejdstilladelse for en begrænset periode. I 1974 blev arbejdstilladelserne forlænget med helt ned til kun 1 måned.
Foto: Uwe Bødevadt.

På midlertidigt ophold

Hollændernes ophold i Danmark var fra starten at betragte som fast, mens både polakkernes og fremmedarbejdernes arbejde i Danmark var mere eller mindre naturligt tidsbegrænset.

De hollandske bønders privilegier var relativt permanente. De var en personlig aftale mellem kongen og hollænderne, og skulle derfor fornys, når en ny konge tiltrådte. Kongen kunne til enhver tid ændre på privilegierne, men de blev aldrig gjort tidsbegrænsede. En årsagerne til dette er nok, at det arbejde hollænderne skulle udføre var kontinuerligt. De fik overladt gårde, der skulle dyrkes år efter år, og derfor var der ingen grund til at begrænse opholdet.

Sæsonarbejdet

I det 19. og 20. århundrede var begrænsning af indvandringen imidlertid et vigtigt emne i debatten om arbejdsmigration. For at undgå pres på de danske arbejdere var det vigtigt for myndighederne at sørge for, at arbejdskraften ikke blev permanent i Danmark og på den måde kunne skabe arbejdsløshed blandt danske arbejdere.

For de polske landarbejdere var opholdet i Danmark naturligt begrænset. De var sæsonarbejdere, der var ansat til hver roesæson. Arbejdet bestod fortrinsvis i at så, luge og høste sukkerroer, men udenfor sæsonen – dvs. om vinteren – var der ikke arbejde til polakkerne.

Ved udbruddet af første verdenskrig i 1914 fik polakkerne tilbudt helårskontrakter, hvor de kunne udføre forefaldende arbejde om vinteren. Det kunne f.eks. være at rense grøfter eller lignende. Denne naturlige afgrænsning af arbejdsperioden gjorde det også vanskeligt at ansætte danske arbejdere i stedet for polske, for dem kunne man jo ikke på samme måde sende hjem om vinteren.

Den vanskelige afgrænsning

Samme naturlige afgrænsning af arbejdsperioden gjorde sig imidlertid ikke gældende for fremmedarbejderne i 1960erne og 70erne. Som industriarbejdere var deres arbejdsperiode afgjort af de økonomiske konjunkturer og ikke af en sæson.

I et forsøg på at begrænse en permanent indvandring fik fremmedarbejderne tildelt tidsbegrænsede arbejdstilladelser først for 1 år, så få endnu et og derefter for længere perioder af gangen. Efter indvandrestoppet i november 1973 blev en stor del af ansøgningerne om forlængelse af arbejdstilladelser afvist, og der blev tilladt forlængelser på helt ned til en enkelt måned til stor utilfredshed bl.a. for arbejdsgiverne.

Eventyret i Danmark

Også de fleste af både de polske arbejdere og af fremmedarbejderne opfattede selv opholdet i Danmark som midlertidigt. De regnede med at vende tilbage til deres hjemland efter et stykke tid.

Et lille antal af de polske landarbejdere kom fra russisk Polen, hvor de økonomiske forhold var vanskelige, og de derfor rejste ud for at tjene penge. Men hovedparten kom fra Galicien, der i 1890erne hørte under Østrig-Ungarn, og hvor forholdene ikke var helt så trængte.

Her spillede eventyret i udlandet, løftet om en høj løn og oplevelser en stor rolle i beslutningen om at tage på sæsonarbejde. Med tiden blev det nærmest til almindelig dannelse for unge fra landet at tage ud og arbejde enten i Tyskland eller i Danmark.

Dem, der valgte at bosætte sig i Danmark, var blevet forhindret i at rejse hjem pga. første verdenskrig eller var blevet gift i Danmark. Det permanente ophold kan på den måde siges at være en følge af tilfældigheder.

Midlertidigt bliver til permanent

Også for fremmedarbejderne var eventyret og drømmen om at komme hjem med opsparing og prestige grund til at tage af sted. Da det i realiteten viste sig at være vanskeligt både at sende penge hjem til familien, at leve i Danmark og at spare sammen, betød det for en del, at de valgte ikke at vende hjem. 

Selv efter at have hentet familien til Danmark var der dog en del, der stadig så deres ophold som midlertidigt, men da først børnene begyndte i skole, ville de fleste ikke flytte dem igen. Hensynet til familien og de skuffede forhåbninger om at kunne vende hjem med rigdom, gjorde på den måde det midlertidige ophold permanent.