Velkommen her?

Hvornår, hvor og hvor mange?

Hvordan integration forløber afhænger af mange forskellige faktorer – afgrænsningen i tid og sted, den indvandrede gruppes sociale behov og naturligvis hvor stor en gruppe indvandrere, der kommer af gangen.

De tre undersøgte grupper udgør tre forskellige situationer for indvandring både i antal, i tid og i sted.

Punkt-indvandringen

Gruppen af hollændere, der kom til Amager i 1500-tallet bestod ifølge overleveringen af 184 personer. Selvom dette antal er omdiskuteret, så er det sikkert, at det var en afgrænset gruppe, der indvandrede som hele husholdninger.

Den hollandske indvandring var afgrænset både i tid og i sted. Der er ikke noget, der tyder på, at der foregik en organiseret indvandring af hollandske bønder over længere tid, selvom det ikke umiddelbart er muligt at afgøre, hvor langt indvandringen strakte sig over i tid.

Geografisk spredte den indvandrede gruppe sig ikke ud over Amager på nær til Falster i midten af 1500-tallet og til Frederiksberg i sidste halvdel af 1600-tallet. I begge tilfælde var spredningen begrænset og forsvandt snart som immigrantområde. Denne spredning forekommer at være en udflytning af efterkommere og ikke at nye immigranter.

Den afgrænsede indvandring

Den polske indvandring af sæsonarbejdere foregik indenfor en afgrænset tidsramme – nemlig fra 1892 til 1929. Indenfor denne årrække var indvandringen svingende. Nogle år som i 1918 og 1919 kom der ingen polske sæsonarbejdere, mens der andre år ankom tusindvis af arbejdere. I 1914 kom for eksempel ca. 14.000 arbejdere i sæsonen.

Indtil 1. verdenskrigs udbrud rejste stort set alle de polske arbejdere hjem efter arbejdssæsonen, men på grund af krigen blev en del arbejdere fra i krigsårene i Danmark. Sammenlagt indvandrede ca. 3.500 polske arbejdere.

Den polske indvandring var skarpt afgrænset i tid. De første polakker blev hvervet i 1892, og efter 1929 blev der ikke længere importeret arbejdskraft fra Polen. Dette kunne lade sig gøre, fordi der var tale om arbejdskraft, der blev rekrutteret centralt først af arbejdsgiverne og senere gennem statslige forhandlinger.

Opbremsningen af indvandringen var mulig, fordi det i 1920erne var et statsligt udvalg, der forhandlede med de polske myndigheder, og staten, der anviste indenlandsk arbejdskraft i stedet.

Geografisk var den polske indvandring i nogen grad afgrænset af dyrkningsområdet for sukkerroer, med hvilke hovedparten af de polske arbejdere arbejdede.

Det betød, at størstedelen af den polske indvandring kom til Lolland-Falster, hvor helt op til 25% af øernes befolkning nogle år i sæsonen var polakker. Samtidig blev de polske arbejdere indkvarteret på polakkaserner, isoleret fra det øvrige samfund.

Den fortsatte indvandring

Indvandringen af fremmedarbejdere var ikke i samme grad geografisk afgrænset. Selvom arbejderne først og fremmest arbejdede i industrien og derfor var bosat i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer, så var spredningen af fremmedarbejderne langt større end det var tilfældet med de to tidligere grupper af indvandrere.

Antallet af fremmed- eller gæstearbejdere er svært at fastsætte nøjagtigt. Ifølge Gæstearbejderregisteret var der i oktober 1971 i alt 16.306 gæstearbejdere i Danmark – heraf 4.743 fra Tyrkiet.

Tidsmæssigt var indvandringen afgrænset i form af indvandrestop først i 1970 og derefter i 1973. Men da der ikke var en naturlig afgrænsning af arbejdssæsonen, og da industrien også efter 1973 efterspurgte udenlandske arbejdere, blev opbremsningen i indvandringen ikke så effektiv som ved den polske indvandring.

En del fremmedarbejdere valgte at blive i Danmark og få familiesammenføring. Det betød, at der i 2011 er 60.031 indvandrere fra eller efterkommere af indvandrere fra Tyrkiet. Heraf har ca. halvdelen stadig tyrkisk statsborgerskab.

De tre undersøgte eksempler udgør med andre ord tre forskellige tilfælde af indvandring mht. omfang og afgrænsning i tid og sted.