Velkommen her?

Lokal branding 

Den hollandske afstamning i Store Magleby blev stadig fejret i 1996, da Prins Henrik i åben karet kørte igennem byen iført floshat.

I hvert af de tre undersøgte tilfælde spiller den etniske identitet stadig i dag en enten offentlig eller personlig rolle for efterkommerne og deres omgivelser.

Den geografiske branding

Den hollandske indvandring i 1500-tallet har sat sig en række spor i lokalområdet omkring Store Magleby og Dragør – ikke mindst i vejnavne. I Store Magleby indeholder vejnavne som Kinkelgade spor af det hollandske sprog. Men også i ikke-hollandske områder og i nyere bebyggede områder optræder hollandske navne i vejnavne.

I Dragør er Neelsvej, Treinsvej og flere andre veje med hollandske personnavne eksempler på dette, og i Viberup vest for Store Magleby er anlagt et nyere boligområde med vejnavne efter hollandske byer så som Appeldoorn Allé.

At de hollandske navne også optræder i nyanlagte områder, kan ses som et tegn på en lokal branding i stedet for en egentlig tilkendegivelse af etnicitet.

At fejre en indvandring

I den nutidige indvandredebat kan fejringen af en indvandring virke utænkelig. På Amager viser afholdelsen af jubilæer, skikke som fastelavnsridning og høstgudstjeneste, at lokalområdets historie giver lokal identitet til en bredere gruppe en blot efterkommerne efter indvandrere.

I det 20. århundrede blev fejringen af den hollandske indvandring markeret i Store Magleby hele 3 gange – i 1921, i 1971 og i 1996. Jubilæerne blev med andre ord afholdt hyppigere og hyppigere gennem århundredet.

I 1921 og 1971 deltog repræsentanter for det hollandske kongehus. I 1921 var den danske konge, Christian X også på besøg, mens det kun var det danske kongehus, der fejrede 475 års jubilæet i 1996. Det er med andre ord sket en kobling mellem det hollandsk-etniske ophav og det dansk-nationale symboliseret i kongehuset.

Etniske symboler

Brugen af symboler, der i ophav er hollandske i forbindelse med lokale virksomheder, busruter el.lign. er blevet populært. Amagerbanken, der blev stiftet i 1906, har som logo brugt en mand iført hollandske klædedragt og floshat. Tilsvarende har Amager-Øbro Taxi, der startede i 1925, en kvinde i hollandsk dragt som logo.

Folkedragten er et symbol på en lokal branding, der ikke nødvendigvis behøver at have noget med hollænderne at gøre. Brugen af dragten forsvandt nemlig i begyndelsen af 1800-tallet. Med opgivelsen af privilegierne var der ikke længere økonomiske og retslige fordele ved offentligt at tilkendegive, at man hørte til hollændernes efterkommere, og derfor blev det mere almindeligt at følge den almindelige bymode i København.

Det 20. århundredes fokus på hollænder-symboler kan derfor sandsynligvis tilskrives en opblomstring af den nationale identitet i begyndelsen af 1900-tallet, og områdets behov for lokal identitet eller en lokal branding.

Polakker og fremmedarbejdere – en geografisk spredning.

Hverken gruppen af polakker eller fremmedarbejdere indvandrede til et så afgrænset lokalt område, som hollænderne gjorde. Det gør det mere vanskeligt at bruge indvandringen som lokalt symbol.

Alligevel har den polske arbejdsindvandring sat sig lokale spor i form af polakkaserne i landskabet, katolske skoler og tre katolske kirker bygget i hhv. Nykøbing F, Maribo og Nakskov. Til forskel fra hollænderne var polakkernes sociale og økonomiske status lav. De har ikke selv kunnet sætte præg på deres omgivelser i samme grad som hollænderne.

For fremmedarbejderne gælder også, at de kom til Danmark med lav social status, og at de bosatte sig endnu mere spredt end polakkerne. Samtidig foregik indvandringen over en længere årrække og fra mange nationer. Derfor er det vanskeligt at forestilles sig en fremtidig etnisk branding knyttet til en bestemt lokalitet, som det har været tilfældet med den hollandske indvandring.