Den sorte Madonna i Szestochowa er en af de mest dyrkede helgener i Polen.
Foto: Museum Lolland Falster.
Ave Maria - polsk tro i Danmark
For polakker er fædrelandsfølelse, identitet og kulturelle traditioner stærkt forbundet med den katolske kirke og dens symboler og ritualer.
Maria-troen er et bærende element i den polsk katolske kirke, samtidig med at de nationale helgener som Den sorte Madonna i Czestochowa og skytshelgenen Stanislaw er nogle af de mest dyrkede helgener i Polen.
Ifølge ansættelseskontrakten havde polakkerne krav på at holde fri om søndagen og på de danske helligdage. Derudover havde de polske arbejdere krav på ekstra fridage – de katolske helligdage, der omfattede: Maria Bebudelsesdag 25. marts, på Kristi Legemsfest anden. torsdag efter pinse, på Peter og Pauls dag 29. juni, på Maria Himmelfart 15. august, på Maria Nedkomst 8. september; og for dem, der blev vinteren over, på Allehelgens dag 1. november og på Maria Undfangelse 8. december.
Præsten på besøg
De katolske præster drog fra 1890erne rundt på gårdene for at holde messe og høre skrifte. Messen kunne bl.a. afholdes i magasiner, i gårdejerens stuer eller på polakkasernerne. Besøget fra præsten var imødeset som en festdag. Forpagterfruen på herregården Pårupgård på Lolland, Cathinka Madsen, fortæller:
”Festlige stunder havde de på kasernerne, når pigerne fik besøg af deres præster. Pastor Klesent […] kom kørende på motorcykel […]. Når pigerne vidste om besøget i forvejen, det var jo søndag eller en af de mange katolske helligdage, så blev min mand, jeg og børnene inviteret på kasernen til kaffe. Jomfruen havde så i forvejen været der med hjemmebagt kringle og kager, og en masse havde de købt. Der var pyntet gevaldigt op til sådan et besøg.
Et alter fandtes i ethvert polsk hjem og altså også på kasernerne. Der var først et krucifiks, så var der billeder af alle deres helgener. Jeg har endog et sted set en sort Madonna med et sort Jesusbarn. Der var blomster af papir, guld- og sølvpapir, levende blomster og lys. Loftet var dekoreret med nogle dimser af sølvpapir lavet som æggebægre sat op på loftet, nogle uroer af strå, som hang i en snor og dinglede, forsølvede havreaks også sat op, så de dansede for den mindste træk. Gulvet var hvidskuret, sandstrøet og ofte overdrysset med kulørte blomsterblade. Kaffebordet var smukt pyntet. Så begyndte festen.” - med messe, salmesang, kaffebord, og efterfølgende kunne det også være med musik og dans."
Den udendørs kirke
I 1880erne var der ikke egentlige katolske kirker udenfor København og Århus. Derfor blev flere danske kirker udlånt til at afholde katolske messer.
De nybyggede kirker bl.a. i Maribo og Nakskov var ikke store nok til at rumme de mange katolikker, der kom til området i arbejdssæsonen. I Maribo kunne der komme op til 3000 personer til messe. Derfor blev der holdt messe i det fri udenfor kirken.
På Polens national- og grundlovsdag den 3. maj gik polakker bl.a. i Maribo, i Nakskov og i mange andre byer rund i Danmark i procession med de katolske præster i spidsen for at fejre festdagen. Det var med til at gøre de polske immigranter meget synlige i lokalsamfundet.