Sevki Nart side 3

Triste og glade historier

"Det er som at læse en farverig roman. Jeg møder folk fra mange forskellige steder i verden, lærer om deres historie, sprog, skæbner og måder at leve på.

Nogle historier er triste, mens andre fylder rummet med glæde."

Sevki Nart med sine brødre. Privatfoto.
Sevki Nart med sine fætre i Istanbul.
Privatfoto.

 

"Alle de oplevelser og indtryk kunne jeg ikke få på et kontor – eller som taxa- eller buschauffør. Som underviser kommer jeg tæt på andre mennesker, og er sammen med dem i længere tid. De åbner sig, og jeg skal give mere af mig selv.

Jeg bruger meget energi på mit arbejde og holder meget af det. Jeg har næsten aldrig været syg. Til min søn har jeg sagt, at det vigtigste er, at han finder en uddannelse og arbejde der fylder ham med glæde.

Det er som et ægteskab: Man skal kunne lide hinanden for at have glæde af det."