Paster Ortved var en af pionererne blandt de polske katolikker fra 1890erne. Her ses han hjemme i 1913.
Foto: Museum Lolland Falster.
Den katolske kirke og præsterne
De katolske præster var en vigtig del af polakkernes liv i Danmark, fordi præsterne var det eneste bindeled til den katolske tro. Katolicismen var for de indvandrede polakker et vigtigt symbol på den polske kultur og identitet.
I 1880erne var den katolske menighed i Danmark ret lille. I 1883 var der ca. 3000 katolikker i landet. Den polske indvandring havde stor betydning for den katolske kirke. I årene 1910-35 øgede den katolske kirke på landsplan menigheden med ca. 20.000 døbte og ca. 5000 der konverterede.
Kirken på Lolland og Falster
De mange polske arbejdere betød en styrkelse af den katolske kirke i områder, hvor den før ikke havde været stærk. På Lolland var der kun syv katolikker, inden den polske indvandring. Alene dét, at den katolske kirke på Lolland-Falster byggede tre nye katolske kirker fra 1897 til 1916 viser, at der både var økonomiske midler og lokal velvilje til at give de polske indvandrere mulighed for at dyrke deres tro.
Sukkerfabrikkerne støttede som arbejdsgiver den katolske kirkes arbejde l.a. ved at skrive til landmændene, der brugte polsk arbejdskraft og bede dem om at tage godt imod præsten, når han kom forbi.
Fader Ortved – den aktive pioner
Katolske præster som Fader Edward Ortved og Fader Klessen spillede en stor rolle i opbygningen af den katolske kirke for de polske indvandrere. Fader Ortved var pioneren, der i 1893 skaffede den katolske kirke ”omsorgen” for de første 400 polske roepiger. Ortved var selv dansk, men han havde lært polsk og en smule russisk. Dette var til stor gavn for både polakkerne, kirken og arbejdsgiverne.
Fader Ortved tog selv rundt i byer og på landet og besøgte den nye katolske menighed. At varetage sjælesorgen blandt de polske landarbejdere kunne være både alsidigt og krævende. Han cyklede rundt til gårde og polakkaserner, og mange polakker fortæller om Ortveds stærke engagement. Om vinteren tog Fader Ortved på studierejser til Polen for at lære mere om sproget og den polske kultur, og samtidig samlede han penge til at bygge en katolsk kirke på Lolland-Falster.
En mulighed for kirkens udvidelse i Danmark
Indvandringen af polakker styrkede den katolske kirke i Danmark. Derfor var kirken interesseret i at fastholde landbrugets brug af polsk arbejdskraft for at have en stor menighed. I en årrække var det bl.a. danske katolske præster, der rejste til Polen og i samarbejde med Foreningen for Tilvejebringelse af Udenlandsk Arbejdskraft sørgede for at rekruttere polske piger via de galiciske myndigheder.
Fader Ortved skriver i et at sine breve til den biskop Johannes von Euch i december 1894, om faren for at lavere priserne på sukkerroer kan presse landmændene til at ansætte svenske landarbejdere igen: ”den billigere svenske arbejdskraft vil blive mere anvendt igjen end den dyrere polske. Ogsaa derfor er det altsaa af vigtighed at faa bygget kapellet, mens vi endnu har en større del Polakker at beraabe os paa.”
Præstens mange roller
Ud over at være spirituelle ledere agerede de katolske præster som tillidsmænd og mæglere mellem de danske arbejdsgivere og polakkerne. Sukkerfabrikkerne i Danmark anerkendte allerede i 1893 den katolske kirke og specielt Fader Ortved som samarbejdsparter. Et samarbejde, der varede til 1934, hvor fagforeningerne skubbede kirken ud og alene fik forhandlingsretten mellem arbejder og arbejdsskiver.
Præsterne arbejdede også for at stifte foreninger, opbygge nye katolske kirker, skoler, børnehjem, spejderbevægelse m.m.