I 1996 besøgte regentparret Store Magleby. Prins Henrik fik på jubilæumsbesøget en floshat.
Foto: Dragør Lokalarkiv
De hollandske byfester
I Store Magleby har man ved flere lejligheder fejret jubilæerne for de hollandske bønders indvandring til Danmark. Som tiden går, er den hollandske forbindelse kommet til at fylde mere og mere i fejringen.
På 400-årsdag i 1921 var den hollandske dronning Wilhelmina på besøg. Festlighederne blev holdt i Store Magleby Kirke, hvor kvinderne mødte op i deres særlige historiske dragter. Højdepunktet var – ifølge avisen dagen efter – da den gamle rynkede enke Trein Wybrandt, gik op ad kirkegulvet. Hun lignede en kvinde fra et gammelt hollandsk portræt, der var trådt ud af rammen, stod der.
Om aftenen var der fest, og her var der kun adgang for ”de ægte hollænderfamilier”, altså dem, der kunne føre deres slægt tilbage til de oprindelige indvandrere. I salen hang Dannebrog side om side med Nederlandenes flag. Der blev i anledning af jubilæet udgivet et lille hæfte om landsbyen og kirken. Det fik titlen ”Et Hollænderminde”.
Avisen skrev, at trods storbyens nærhed og trods de hyppige besøg i København, bevarede de hollandske amagerbønder deres særpræg”. Dog var de nu for længst blevet ”gode, trofaste danske mænd”, men man måtte beundre, hvordan de holdt slægtens rammer ubrudte så længe.
450 års jubilæum
Den næste jubilæumsfest holdes 50 år senere, i 1971. Her var der igen besøg fra det hollandske kongehus, og borgmesteren sagde i sin tale om de hollandske indvandrere, at de var et eksempel til efterfølgelse for danske bønder og for hele den danske bondestand. Borgmesteren, der selv nedstammede fra de hollandske indvandrere, sagde endvidere, at han var stolt af sin herkomst, og at han var glad for, at der var bevaret træk af den hollandske kultur i Store Magleby.
Museet havde en særudstilling om livet i Holland i det 17. århundrede, og ved gadekæret i Store Magleby var opstillet boder, hvor man kunne købe hollandske produkter og der blev spillet på et ægte hollandsk gadeorgel. Kommunen husstandsomdelte desuden en bog om Store Maglebys historie.
Forbindelsen til den hollandske kultur blev fejret bl.a. ved en stor artikel på hollandsk på forsiden af en lokal avis, uanset at hovedparten af læserne sikkert ikke kunne læse den. Langs Amagers vigtigste forretningsgade var der hejst hollandske og danske flag, og i et lokalt supermarked var de ansatte i hollandske dragter.
”En vellykket indvandring”
I 1996 var der endnu engang fest i Store Magleby i anledning af, at det var 475 år siden, at hollænderne kom til Amager. Dronning Margrethe deltog i festlighederne og åbnede bl.a. en udstilling, der havde fået titlen ”En vellykket indvandring”. Hun hørte borgmesteren tale om den lange indvandringshistorie, og en integration, der nærmest var sket i slowmotion, men som var gået godt. Set i det lys, forekommer debatten om indvandring i dag helt utålmodig, lød det i talen.
Den lokale identitet
Tilknytningen til den hollandske indvandring er således i nyere tid blevet en vigtig identitetsskabende faktor i lokalsamfundet. At byfesterne blev arrangeret med kortere og kortere mellemrum i det 20. årh. vidner om en stigende interesse for historien som skaber af fællesskab. Dette fænomen er velkendt i mange lokalsamfund.
I Store Magleby er to forhold imidlertid bemærkelsesværdige: For det er det indvandringen, der er omdrejningspunktet for selvforståelsen – selv efter mere end 400 år. Og for det andet var byfesterne i nogen grad eksklusive, sådan at den lokale identitet i nogen grad var forbeholdt dem, der stammede fra de hollandske indvandrere.