Fremmedarbejdere
I 1960erne og 70erne indvandrede et større antal arbejdere fra lande som Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. Højkonjukturen i 1960erne gav mangel på især ufaglært arbejdskraft i industrien.
De indvandrede, der gik under betegnelsen gæste- eller fremmedarbejdere, var fortrinsvis yngre mænd med familie i hjemlandet, der rejste til Europa for at tjene penge og spare op. En del rejste hjem igen, men mange hentede efter en årrække deres familie til Danmark.
Fremmedarbejderne kom til at repræsentere en udfordring for det danske samfund bl.a. i form af de forhold, de blev tilbudt, den modtagelse, de fik, og de muligheder, de blev tilbudt.